Handelsbetingelser

Disse handelsbetingelser gælder for alle køb, som foretages hos Babymus. Du skal være fyldt 18 år samt være myndig for at handle i shoppen – er du under 18 år eller ikke myndig, skal du have samtykke fra forældre eller værge.

 

Købsaftale

Din købsaftale gemmes af Babymus til afvikling af købet. Salget af shoppens varer gennemføres kun i normale mængder og til eget privatforbrug, med mindre andet er aftalt.

Vi har mulighed for at lave elektronisk faktura til EAN-numre.

 

Oplysning om fortrydelsesret

Fortrydelsesretten ved handel på Babymus følger dansk lov om Forbrugeraftaler. Du kan uden grund fortryde dit køb inden for 14 dage efter modtagelse af varen. Når du har kontaktet Babymus og lavet aftale om returnering, har du derefter 14 dage til at sende varen tilbage. Der skal altid vedlægges seddel med navn, adresse, telefonnummer samt at reurneringen drejer sig om fortrydelse. Babymus skal informeres om fortrydelsen på mail eller telefon. Hvis du fortryder dit køb, får du dine penge tilbage, når varen er modtaget og det er kontrolleret, at den lever op til reglerne for fortrydelsen. Beløbet bliver tilbagebetalt til dit betalingskort eller din bankkonto. Retten til fortrydelse bortfalder hvis varen er fremstillet efter dine specifikationer eller har fået et tydeligt personligt præg. Varen skal tilbageleveres i væsentligt samme stand og mængde, som den blev modtaget. Du hæfter som kunde for eventuel forringelse af varens værdi, som skyldes anden håndtering end hvad der er nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, den fungerer på. Herunder skal emballage være i gensalgbar stand, for at fortrydelsesretten gælder. Fortrydelsesretten bortfalder eller refunderingen nedsættes derfor, hvis du anvender varen eller hvis du undersøger den på en måde, som nedsætter varens salgsværdi. Alle udgifter til returnering af varer ved fortrydelse betales af kunden. Varer, der er beskadigede ved levering bør ikke modtages ved levering. Alternativt skal der tages skriftligt forbehold overfor fragtfører ved kvittering for modtagelse. Kontakt herefter Babymus og aftal det videre forløb. Returadresse: Babymus, Gammel Munkegade 6B, 8000 Aarhus C.

Vi modtager ikke varer, der er sendt retur pr efterkrav.

 

Reklamationsret

Du har 24 måneders reklamationsret, når du handler ved Babymus. Det betyder, at du enten kan få varen repareret, ombyttet, pengene tilbage eller afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation og efter aftale med os. Det er et krav, at reklamationen er berettiget. Manglen må dermed ikke være opstået som følge af fejlagtig anvendelse af produktet eller anden skadeforvoldende adfærd. Du skal reklamere indenfor ”rimelig tid” efter, at du har opdaget manglen ved varen. Hvis reklamationen er berettiget, refunderer vi dine rimelige fragtomkostninger (den billigst mulige standardlevering). Når du returnerer varen, skal du, så detaljeret som muligt, beskrive problemet pr mail eller brev til Babymus. Bemærk! Vi modtager ikke returvarer, som er sendt pr. efterkrav eller lignende. Varen skal altid sendes tilbage i forsvarlig emballage. Du skal kunne fremsende kvittering for afsendelse, så vi kan refundere dine fragtomkostninger. Beskadigede varer tages retur uden omkostninger for kunden. Henvendelse skal ske til Babymus før returnering.

 

Priser og leveringsgebyrer

Priserne på bestillingstidspunktet er de gældende, og der kan ikke gøres krav ved ændringer i pris. Alle priser er inklusive moms og eksklusiv fragt. Når du køber ved Babymus indgås aftaler på dansk. Hvis du ønsker at modtage en kopi af din ordrebekræftelse kan du logge ind på siden eller sende en mail til os, hvorefter vi fremsender en kopi. Ved bestilling på Babymus opkræves leveringsgebyr til forsendelse. Vores fragtpris er altid 49,- kr. og gratis fragt ved køb over 700,- kr.

Kontakt os, hvis du ønsker at handle fra andre lande end Danmark.

 

Levering

Babymus sender varerne til den angivne adresse, med mindre andet er aftalt. Den normale leveringstid er på 10-15 hverdage fra modtagelse af bestillingen, hvis ikke anden leveringstid er angivet. Leveringstiden kan være længere ved specialfremstillede produkter. Hvis en varer er i restordre eller udgået, og derfor ikke kan leveres, refunderes det fulde beløb til dit betalingskort.

Ved køb af senge og andre møbler er leveringtiden op til 30 dage.

Bemærk! Nogle større varer kan ikke leveres til ikke-brofaste øer. Er du i tvivl om vi kan levere på din adresse, skriver du blot til os inden dit køb: kontakt@babymus.dk.

 

Betaling

Betaling for varer hos Babymus, foregår via betalingskort eller ved bankoverførsel (forudbetaling).  Det er desværre ikke muligt at betale kontant eller med check.

Dankort: Ved betaling med Dankort trækkes pengene ved afsendelse af varen.

Internationale betalingskort og Paypal: Ved betaling med Paypal eller internationale betalingskort accepterer du, at PayPal  automatisk trækker betalingen fra din PayPal-konto eller dit betalingskort, når du bestiller. Det betyder, at dit beløb bliver trukket, selvom ordren ikke er afsendt. Når du accepterer handelsbetingelserne, accepterer du samtidig, at PayPal trækker beløbet fra din konto, men det hæves ikke af Babymus før din ordre er behandlet. Betalingsformen er Paypals ekspedition-procedure og derfor ikke Babymus' valg.

Bankoverførsel: Ved betaling via bankoverførsel kan ekspeditionstiden forlænges med en bankdag.

EAN-nummer: Ved betaling via EAN-nummer skal Babymus kontaktes inden køb.

Vi har ikke adgang til oplysninger omkring dit betalingskort, og alle betalinger foregår krypteret. Du kan benytte følgende betalingskort: Dankort, PayPal, Visa, Mastercard og American Express. Vi tager ikke gebyr for betaling. Betaling via bankoverførsel kræver forudbetaling (Ved bankoverførsel er du ikke beskyttet af indsigelsesordningen). I tilfælde af tvivl eller ved spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os. Bankforbindelse: Djurslands Bank konto 7268-0001105895

 

Dine personlige oplysninger (persondatapolitik)

Når du handler hos Babymus har vi brug for følgende oplysninger: Navn Adresse Telefonnummer E-mail adresse Vi registrerer dine personoplysninger, så vi kan levere varerne til dig og følge dine ordrer. Personoplysningerne opbevares i fem år, hvorefter de slettes. Det er kun os, som har adgang til dine oplysninger. Vi opbevarer og sender ikke kundeoplysninger krypteret. Dine oplysninger videregives ikke til andre og sælges ikke videre, og vi registrerer ingen personfølsomme oplysninger. Ifølge persondataloven har du til enhver tid ret til at gøre indsigelse mod din registrering eller få oplyst, hvilke oplysninger vi har registreret om dig.

På gensyn i shoppen

Babymus

Gammel Munkegade 6B, 8000 Aarhus C

Mail: kontakt@babymus.dk

Cvr 28047568